"Amning - en god start sammen"
Baggrund
- Indenrigs- og Sundhedsministeriet har bevilget midler til afholdelse af et to-dages kursus for 618 sundhedsplejersker samt to deltagere fra hvert fødested i Danmark.
- Kurset er udviklet til projektet ”Amning – en god start sammen”, hvor sundhedsplejerskerne fra 21 kommuner gennemførte kurset i henholdsvis 2022 og 2024.
- Kurset blev i den forbindelse evalueret og resultaterne viste, at de sundhedsplejersker, der havde gennemgået kurset, øgede deres viden, handlekompetence og self-efficacy i forhold til ammevejledning signifikant i sammenligning med sundhedsplejersker, som ikke havde deltaget.
Formål
- Formålet med kurset er at øge sundhedsplejerskernes kompetencer til at nedbringe uligheden i amning og sikre, at flest mulige forældre får den nødvendige støtte og vejledning, for at deres barn bliver ammet så længe, som de ønsker.
Læring
- Programmet er sammensat således, at sundhedsplejerskerne bliver opdateret med den nyeste viden om amning indenfor de mest fundamentale områder af ammevejledningen.
- Kurset indeholder udover de to kursusdage også to timers e-læring, som deltagerne får adgang til tre uger før kursusstart. Det er en forudsætning, at deltagerne har set e-læringen, da undervisningen tager udgangspunkt i læringen herfra. Derforuden vil hver deltager på første kursusdag modtage en manual med kursets teoretiske viden.
- Kurset er et generelt kursus i amning og henvender sig således ikke til sundhedsplejersker, der er IBCLC certificerede eller tidligere har deltaget i Ammekonsulentuddannelsen.
Emnerne på kurset er:
- Brystets anatomi og amningen fysiologi
- Betydningen af hud mod hud/tæt kontakt for amningen
- Self-efficacy og formidling af viden
- Forberedelse til amning og betydningen af relationen mellem familien og sundhedsplejersken
- Amning, en fælles forældreopgave, den sociale kontekst og netværket
- Ammestillinger og sutteteknik
- Amning efter behov og barnets trivsel
- Dårlig trivsel hos det ammede barn
- Smerter, sår/revner og suttebrikker
Værd at vide om tilmelding og deltagelse
- Hvert kursus gennemføres som et forløb over 2 sammenhængende dage. Hver dag i tidsrummet kl. 8:30-15.30 (let morgenmad fra kl 8:30 frem til kursusstart kl. 9:00)
- Kursusstederne er planlagt efter antallet af deltagere fra hver kommune. Vi vil derfor anbefale, at deltageren tilmelder sig et kursus tættest muligt på egen kommune.
- Tildelingen af pladser på hvert af de i alt 17 kurser er efter først til mølle-princippet.
- Tilmelding er bindende.
- Det er gratis at deltage i kurset..
- Program tilsendes 3 uger før kursusstart, heri praktisk information for deltagelse og link til e-læring mm.
- Kursusdeltagelse er inkluderet:
- Forplejning med let morgenmad, frokost, eftermiddags-kaffe m. sødt, frugt, vand/the/kaffe (i tilmeldingen kan angives om der ønskes særlige kosthensyn. Af hensyn til regler om GDPR formidles oplysning til kursusstedet uden navngivning).
- Diverse undervisningsmateriale
Tilmeldingsfrist
- Torsdag den 5. september 2024 (gælder alle udbudte kurser).
Efter denne dato vil eventuelle ledige pladser blive udbudt til de kommuner, som ønsker kursuspladser til flere sundhedsplejersker end det antal pladser, de har fået tilbudt.
I tilfælde af sygdom
- Hvis en deltager forud deltagelse skulle blive syg, er man velkommen til at sende en anden sundhedsplejerske fra kommunen.
- Hvis det ikke er muligt at sende en anden, kan man blive skrevet på venteliste til et senere kursus.
Information tilsendes hurtigst muligt sekretær; Lone Bygwraa, e-mail: lpb@sundkom.dk
Bemærk
- Ved et manglende fremmøde, uden meddelelse om afbud fra en tilmeldt sundhedsplejerske, vil kommunen modtage en regning på 1.500 kr.
Sortér efter: Titel / Sted / Tidspunkt