Hop til hovedindholdet

Komiteen for Sundhedsoplysning logo

Ammekonsulent uddannelsen 2021-2022, Aarhus


Dato og tid

Tirsdag d. 14. september 2021 kl. 09:00 til fredag d. 17. september 2021 kl. 16:00

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 6. september 2021 kl. 23:55

Sted

Studenterhusfonden, Frederik Nielsens Vej 2-4, 8000 Aarhus C Studenterhusfonden
Frederik Nielsens Vej 2-4
8000 Aarhus C

Ammekonsulent uddannelsen 2021-2022, Aarhus


Arrangementsbeskrivelse

Målgruppe: Jordemødre, sygeplejersker, sundhedsplejersker, social og sundhedsassistenter og læger, som har arbejdet med ammevejledning i praksis i minimum 2 år.

Uddannelsen er på 95 timer og er baseret på den allernyeste dokumenterede viden om amning. Den tilpasses kontinuerligt sundhedspersonalets behov og de ændringer i samfundsudviklingen, som har betydning for ammevejledningen. Uddannelsen opfylder IBLCE’s krav til eksamenskandidater og dækker ”IBLCE exam blueprint”. Uddannelsen har siden 2010 været godkendt af Lactation Education Accreditation and Approval Review Committee (LEAARC) og er i 2018 re-godkendt.
I de senere år har næsten alle deltagere valgt at gå til IBLCE-eksamen. 85 % af disse har bestået eksamen og kan i dag kalde sig Internationalt Certificerede Ammekonsulenter, IBCLC.
For at kunne gå til eksamen skal man indenfor de sidste fem år have vejledt i amning i 1000 timer. For en sygeplejerske på barselsgang, en sundhedsplejerske og en jordemoder svarer det til ca. to års arbejde på fuld tid.

Undervisere: Ingrid Nilsson, sygeplejerske, IBCLC, ph.d., Marianne Busck-Rasmussen, sundhedsplejerske, MPH, IBCLC (kursusleder), Christine Buhl Halling, jordemoder, cand. scient, samt specialister indenfor de enkelte områder.

Pris ekskl. moms: 
Modul 1: 7.300 kr.
Modul 2: 7.300 kr.
Modul 3: 5.600 kr.
Modul 4: 5.600 kr.
Samlet pris: 25.800 kr.

Med moms 32.250 kr.

Eksamen afholdes af IBLCE. De opkræver en eksamensafgift på ca. 660 US$, der skal betales i foråret 2022.

Dato og undervisningssted: Der udbydes et hold i Aarhus og et i København. Et hold oprettes ved minimum 20 deltagere.
Tilmeldingen er åben sålænge pladser haves.

Aarhus
Modul 1: 14.-17. september 2021
Modul 2: 23.-26. november 2021
Modul 3: 25.-27. januar 2022
Modul 4: 5.-7. april 2022

 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >