Hop til hovedindholdet

Komiteen for Sundhedsoplysning logo

NY DATO! Gå hjem-møde om robusthed Udsat


Dato og tid

Tirsdag d. 1. september 2020 kl. 15:00 til 17:00

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 25. august 2020 kl. 18:00

Sted

Danske Regioner (lokale M1-M4) , Dampfærgevej 22, 2100 København Ø Danske Regioner (lokale M1-M4)
Dampfærgevej 22
2100 København Ø

NY DATO! Gå hjem-møde om robusthed Udsat


Arrangementsbeskrivelse

Gå hjem-møde om robusthed

Hvordan kommer vi godt igennem små og store udfordringer?
Robusthed handler om at blive god til at klare udfordringer i livet, især når det er svært – individuelt og sammen med andre. Det handler ikke om at kunne tåle hvad som helst, men om at kunne rumme svære følelser og passe på sig selv og hinanden i svære situationer. Helt centralt er vores evne til at forstå egne og andres tanker og følelser, og hvordan de påvirker vores handlinger. Den evne kaldes for mentalisering og er afgørende for den forståelse og de relationer, vi kan skabe med og til hinanden.

Robusthedsprogrammet er et mentaliseringsbaseret program, som giver viden og redskaber til at styrke egen og andres mentaliseringsevne. I programmet bliver kompleks viden fra psykologi, pædagogik og neurovidenskab omsat til et simpelt hverdags- og billedsprog, som gør, at alle, uanset alder og faglig baggrund, kan få en bedre forståelse for tanker, følelser og reaktionsmønstre. Centrale elementer i programmet er alarmhjernen, tænkehjernen, tankebobler og opmærksomhed.

Robusthedsprogrammet er især anvendeligt for dig, som har direkte kontakt med mennesker i dit daglige arbejde og bliver fx anvendt af sundhedsplejersker, praktiserende læger og jordemødre. Programmet sætter bl.a. fokus på at øge forståelsen af og se bag adfærden hos mennesker, der har det svært eller er syge, og samtidig at passe på dig selv og modvirke relationstræthed og udbrændthed.

Ved at deltage i arrangementet kan du forvente at
  • få viden om mentalisering og konkrete redskaber til at arbejde med mentalisering
  • få viden om hvordan du kan tage vare på dig selv i dit daglige arbejde med mennesker
  • få konkrete redskaber som du kan bruge alene eller sammen med andre, fx til formidling om tanker, følelser og hjernen på en enkel og nærværende måde
  • få viden og redskaber der kan styrke fællesskabet på en arbejdsplads og det sociale samspil i den målgruppe, du arbejder med.

Praktisk information 
Vi holder gå hjem-mødet tirsdag den 1. september kl. 15-17 
Danske Regioner, Dampfærgevej 22, 2100 København Ø (lokale M1-M4)

OBS. Deltagelse er gratis. Dog opkræver vi et no-show gebyr på 200 kr.
Pladserne er først til mølle-princippet.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >