Indlæser
Kursus i anvendelse af robusthedsprogrammet (København)
Dato og tid
Tirsdag d. 25. august 2020 kl. 09:00 til tirsdag d. 27. oktober 2020 kl. 14:00
Tilmeldingsfrist
Mandag d. 10. august 2020 kl. 12:00
Sted
Campus Carlsberg ,
Humletorvet 3 (klasselokale K5.09, Karré 5, 5. sal),
1799 København V
Campus Carlsberg
Humletorvet 3 (klasselokale K5.09, Karré 5, 5. sal)
1799 København V
Kursus i anvendelse af robusthedsprogrammet (København)
Arrangementsbeskrivelse
- Del 1 (den 25-26. august 2020, begge dage kl. 9-15):
- Del 2 (den 22-23. september 2020, begge dage kl. 9-15)
- Del 3 (den 27. oktober 2020, kl. 9-15)
Om robusthed
Robusthed handler om at blive god til at klare udfordringer i livet, især når livet er svært – individuelt og kollektivt. Helt centralt er: Evnen til at tænke sig om og kunne sætte sig ind i andre menneskers situation – hvilket kaldes mentalisering[1]. Mentalisering er en forudsætning for at kunne lære, træffe gode beslutninger og passe på sig selv og hinanden. Omfattende forskning har understreget den afgørende betydning af denne evne – og at denne evne kan trænes.
Om robusthedsprogrammet
Robusthedsprogrammet er et videns- og inspirationsprogram om robusthed, som bygger på anerkendt viden fra psykologi, pædagogik og neurovidenskab. Programmet er webbaseret og findes på www.robusthed.dk. Programmet er formuleret i et helt almindeligt hverdagssprog og billedsprog.
Robusthedsprogrammet indeholder viden, inspiration og værktøjer, gode historier, film og spil om mentalisering, hjernen, tanker og følelser. Selve programmet består af 9 moduler, videns-vitaminer, til hverdagen. Når man anvender prorgammet kan man udvælge lige præcis det modul, der er interessant eller vigtigt i en given situation. Programmet kan anvendes
- til alment trivselsarbejde og sundhedsfremme og i forhold til specifikke udfordringer,
- som enkeltstående program og/eller sammen med en hvilken som helst anden teoretisk eller metodisk tilgang.
Program for 5-dages kursus i anvendelse af robusthedsprogrammet
Del 1 (den 25-26. august 2020, begge dage kl. 9-15):
- Grundig gennemgang af robusthedsprogrammets teoretiske og praktiske elementer. Dagen er en kombination af forelæsning, gruppearbejde og plenumdrøftelser.
- Obligatorisk handleplan, som skal løses mellem del 1 og del 2.
Del 2 (den 22-23. september 2020, begge dage kl. 9-15)
- Gennemgang teoretiske og praktiske elementer.
- Robusthedsprogrammet som problemløsningsmodel i forhold til den specifikke målgruppe.
- Gruppearbejde med viden, værktøj og øvelser fra programmet.
- Introduktion til undervisning i robusthedsprogrammet gennem forelæsning, gruppeøvelser og plenumdrøftelser.
- Supervision omkring deltagernes egne erfaringer.
- Obligatorisk handleplan, som skal løses mellem del 2 og del 3.
Del 3 (den 27. oktober 2020, kl. 9-15)
- Supervision, gruppearbejde og plenumdrøftelser på grundlag af hjemmeopgave, egne erfaringer og problemstillinger – især med fokus på målgruppe og deltagernes cases.
Pris
Kursusafgiften er 7.900 kr. som er inklusiv moms og kursusforplejning.
Der er mulighed for at få rabat, hvis man tilmelder 4 personer (eller derover) fra samme arbejdsplads/organisation. Hvis I øsnker at tilmelde flere personer, kan I henvende jer projektkoordinator Dalia Bramming på db@sundkom.dk eller ringe til sekretraiatet bag ROBUSTHED.DK. Kontaktoplysninger findes på www.robusthed.dk/forside/kontakt
Betingelser
- Tilmelding er bindende
- Man kan indtil kursusstart ændre navn på tilmeldingen
(overgive sin plads til en anden)
- Ved EAN-faktura skal betaling ske senest 30 dage efter tilmelding
- Ved tilmelding accepterer man, at ens navn og mailadresse sendes til de resterende deltagere ved kursusstart.
[1] Begrebet mentalisering er beslægtet med andre kendte begreber, f.eks.: Theory of Mind, metakognition, social kognition (The Social Brain), mindfulness, selvkontrol, affektkontrol, eksekutive funktioner, reflektiv funktion, selverkendelse, selvindsigt, empati, omtanke og eksternalisering. I bogen ”Minding the Child” (Routledge 2012) findes en lettilgængelig introduktion til mentaliseringsforskningen.
Find vej til arrangementet
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >